PRAKTISK INFORMATION
til gæster

Et kursussted og spirituelt bofællesskab

Vækstcenteret er både et kursussted og et spirituelt bofællesskab. Som medlemmer af fællesskabet bidrager vi med frivilligt arbejde både i forbindelse med afviklingen af kurser, kursusmad, administration og det daglige vedligehold af stedet.

Det frivillige arbejde indgår i en udveksling med vores daglige spirituelle praksis. Denne udveksling er en kultur på stedet og omfatter også kursister og besøgende, således at besøgende deltager i en times praktisk arbejde fortrinsvis med madlavning, opvask, rengøring, vedligehold, lugning på marken eller andet forefaldende arbejde. Det praktiske arbejde er en naturlig del af de dage man er på besøg.

Besøgsordning

Hvis man som kursist ønsker at fordybe kontakten til Vækstcenteret, og man er kommet som kursist gennem nogle år, er det muligt at søge en besøgsordning. En besøgsordning er typisk tre dage hver anden måned. Man tilknyttes en kontaktperson som man kan udveksle med omkring sin besøgsordning. På en besøgsordning er det muligt at sidde med i salen til fællesmeditationer.

Ansøgning
Besøgsordningen kan søges ved at man skriver lidt om sig selv, sin motivation og deltagelse i kurser og andre aktiviteter på Vækstcenteret. Ansøgningen sendes til Centerrådets Personudvalg (PU).
Mailadressen er: pu@vaekstcenteret.dk
Alle ansøgninger om besøgsordning behandles af Centerrådet og administreres af PU. Som gæst med besøgsordning får man tildelt en kontaktperson blandt en af de fastboende. Ordningen evalueres årligt med ens kontaktperson, hvorefter man via PU eventuelt kan søge om et års fornyelse.

Under ophold på Centeret
Man aftaler sine konkrete besøg på Centeret via mail til Dagligt udvalg (DU):
Mailadressen er: dagligt.udvalg@vaekstcenteret.dk

Det er også DU som er behjælpelig med ens daglige arbejdsopgave under opholdet.

Logi
Man sørger selv for kost og logi under sit gæsteophold. Nogle overnatningsmuligheder >>

Stilleuger

Fra den første søndag i måneden og frem til torsdag, er der stilleuge. Vækstcentret er her lukket for gæster. Stilleugen starter søndag før eftermiddagsmeditationen og slutter torsdag før eftermiddagsmeditationen. Datoerne for stilleugerne 23/24 er: 6 - 10 august, 3 - 7 september, 1 - 5 oktober, 5 - 9 november, 3 - 7 december, 7 - 11 januar, 4 - 8 februar, 3 - 7 marts, 7 - 11 april, 5 - 9 maj, 2 - 6 juni

I juli måned er der ikke stilleuge

AA15E358-664A-42EB-B68A-3E7DD2645618_1_105_c
IMG_2712
DSC02369a
292C4E47-36DF-46A3-916B-84E0AE5E1EC6_1_105_c
IMG_5769
IMG_1530
_MG_8373
DSC02387

PARKERING

Hvis du kommer i bil til Vækstcenteret, er der tre muligheder for parkering: på Vækstcenterets egen parkeringsplads, på naboejendommen Solbakkevej 15, eller på byens offentlige parkeringspladser.

Det er muligt at oplade sin elbil på Vækstcentrets parkeringsplads. Der er opsat 2 ladestandere og man betaler 3 kr. pr. kwh. Skriv en mail til dagligt.udvalg@vaekstcenteret.dk for at få en kode til ladekortet.

Parkering på kirkens p-plads og langs Rørbækvej er desværre ikke tilladt.

Vi beder om, at parkering på vejene i forbindelse med overnatningsstederne sker med tanke på andre bilister, således at passage er mulig, også for lastbiler.

STILLEOMRÅDER

Vi vil gerne værne om den særlige fordybende og nænsomme kvalitet på Vækstcenteret. Derfor beder vi fastboende, kursister og gæster om ikke at bruge mobiltelefon i:

  • kursusrum og gårdspladsen
  • entréer, gangarealer og toiletter
  • Porthuset

Der er fin forbindelse på p-pladsen og på græsplænen udenfor Porthuset. Hvis vejret er uindbydende, kan du undtagelsesvis bruge Porthusets entré.

Tak fordi, du er med til at skabe lydhørhed for en mere stille kvalitet på Vækstcenteret!

 

RYGNING
Vi henstiller til, at rygning ikke foregår i Vækstcenterets bygninger eller på området. Der kan dog ryges på Vækstcenterets parkeringsplads.

aften

ÅBEN MEDITATION OM AFTENEN

Store Sal er åben for meditation hver aften fra 21.10-22.00.

Hvis man ikke ønsker at sidde i stilhed så længe, kan man gå ind i salen præcis kl. 21.35 og tage den sidste halve periode med.

Husk at medbringe siddegrej.

Kurv ( 0 )

Luk
  • Subtotal
    0,00 kr.